CORE Dynamics Coaching

 

CORE betyder ”Center of Remaining Energy”, hvilket i populær sprog betyder den tilbageværende energi, der er tilstede i kroppen efter en virkelig ubehagelig oplevelse. Når vi mennesker har været ude for noget dybt forfærdeligt i vores liv har vi en tendens til at lægge ”låg” på hændelsen, men energistrukturen fra hændelsen bærer vi stadig rundt på.

Vi kan evt. senere arbejde kognitivt med hændelsen, d.v.s. at vi taler om den og fortæller historier om den, men det kan tage lang tid at fortælle den historie 100 gange og sommetider forfølger den os alligevel. Det kan derfor tage tid og koste mange penge at vælge kun at tale om problemet.

Så i korthed går CORE Dynamics teknikken ud på at ”færdiggøre en uafsluttet følelsesmæssig oplevelse fra fortiden”. På det tidspunkt hvor hændelsen skete var man ikke i stand til at rumme følelsen – derfor er den der endnu.

En CORE Dynamics Coaching er en teknik – der er ikke tale om terapi. Jeg guider dig ind i følelsen og hjælper dig med at få afsluttet en gammel energi. Sommetider virker det første gang og sommetider skal der 2-4 gange til, men så heller ikke mere.

Jeg er uddannet CORE Dynamics Coach og blev certificeret til at anvende metoden i december 2016.