Samarbejdspartnere

 

Nedenfor præsenteres samarbejdspartnere og freelance coaches i Waalerhus. Alle driver egen virksomhed og kan frit kontaktes via de opgivne hjemmesider.

Vivi Hvass Hansen er freelancer i Waalerhus 1-2 dage om ugen og driver virksomheden: www.yourflow.dk. Vivi har eget kontor i Skive

Mennesker trives og udvikles når de føler sig set, hørt og forstået.
I min måde at arbejde på sikrer jeg altid, som det første, at skabe tillid til de mennesker som jeg arbejder med, ved at møde dem præcis hvor de er.
Jeg har et smittende energiniveau og har en evne til at spotte menneskers styrker og ressourcer.
Ser altid muligheder frem for begrænsninger og er meget proces- og handlingsorienteret.
Min styrke er at bygge stærke relationer op og trives bedst i en udfordrende dagligdag, med mennesker og den gode energi omkring mig.

Jeg hjælper mennesker med psykiske og fysiske problemstillinger med at finde balance i deres liv og opnå bedre sundhed og trivsel. Hovedformålet er, at den enkelte får sin livskvalitet, sit personlige drive og mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet tilbage, via coaching, rådgivning og undervisning.

Uddannelser:

  • ID Psykoterapeut MPF
  • Life-Coach
  • Reiki Healer

Jeg er Cert. ID Psykoterapeut MPF  og ID Life Coach fra ID Academy i Silkeborg, samt Reiki Master fra Lotusblomsten. Tidligere arbejdet indenfor salg og logistik i produktionsvirksomheder i mere end 20 år.

 

Charlotte Christensen er freelancer i Waalerhus 1-2 dage om ugen og driver virksomheden: www.cc-lotus.dk. Charlotte har eget kontor i Viborg.

Jeg brænder for coaching, som jeg intensivt har arbejdet med de sidste 10 år. At hjælpe andre med at skabe en nødvendig forandring i deres liv, er fantastisk.
Jeg skaber det nødvendige tillidsfulde coachingrum, hvor borgeren føler sig tryg, set, hørt og forstået.
De sidste 6 år har jeg specifikt arbejdet med stressramte og sygemeldte borgere i Viborg og Holstebro kommune.

Mit fokus er at skabe alignment og balance.
Hvilket betyder, at jeg som coach arbejder med at skabe fuld og åben forbindelse mellem både tanker, krop og følelser, dvs. skabelsen af indre samklang. Jeg har rigtig mange forskellige coachingredskaber i min værktøjskasse.
Et af mine mest virksomme værktøjer, Core Dynamics coaching, kan opløse ubehag, både kropsligt og følelsesmæssigt. Core Dynamics kan bl.a. opløse angst, stress, fobier, traumatiske oplevelser, fastlåsthed, uro, magtesløshed, depression og negative følelser.

Min uddannelse som Metasundhedsterapeut giver desuden en nøgle til at forstå kroppens sprog, symptomer og sygdom, så vi lærer at arbejde sammen med kroppen.

Uddannelser:

  • ICF-certificeret coach, PCC (Professional Certified Coach)
  • Certificeret Core Dynamics coach
  • Certificeret Metacards træner (Visuel coaching)
  • Certificeret Skyggevejleder
  • Certificeret Konfliktmægler
  • Certificeret Metasundhedsterapeut

Waalerhus tager ikke ansvar for forløb og prissætninger hos samarbejdspartnere.